Skilsmissegruppe
Et fællesskab for dig, der står midt i eller efter en skilsmisse og skal finde fodfæste – for dig selv og dine børn.
Denne gruppe er for dig, der står i et opbrud af et hjem, fordi du og din partner er gået fra hinanden, eller står over for at skulle gøre det. Nogle har selv taget initiativet til bruddet, for andre er det partneren. For nogle føles det svært, men rigtigt, for andre er det fyldt med sorg – og ofte er der mange følelser, der stikker i alle retninger. Det hele er velkomment.
Formålet med gruppen er at skabe et sted, hvor du kan dele dine oplevelser med andre i samme situation. Et rum, hvor du kan blive spejlet, støttet og bevidnet i den proces, det er at skulle finde sig selv, og sine børn, i en ny virkelighed.
Mange oplever, at det er meget givende at dele oplevelserne med andre, der forstår det indefra – og at man derigennem kan opleve at stå stærkere i sig selv og have mere tro på og tillid til den fremtid, man ser ind i.
Rammer og indhold
Gruppen mødes fire gange á to timer over de kommende måneder.
Vi finder sammen det format, der passer bedst, men udgangspunktet er:
En fælles runde, hvor alle deler lidt om, hvad der fylder.
Et tema, som optager deltagerne, og som vi undersøger sammen.
En fælles afrunding.
Gruppen består af 3–6 deltagere, så der er god tid til alle.
Vi arbejder med udgangspunkt i fortrolighed og respekt for hinandens historier.
Datoer og tidspunkter
Tirsdag den 25/11 kl. 15.00–17.00
Mandag den 8/12 kl. 15.00–17.00
Mandag den 5/1 kl. 15.00–17.00
Tirsdag den 27/1 kl. 15.00–17.00
Praktisk
Pris: 3.200 kr. for hele forløbet (4 møder á 2 timer).
Fællesskabet opstartes ved minimum 3 tilmeldinger.
Sted: Peder Hvitfeldts Stræde 4, 3. sal, 1173 København K.
Er du nysgerrig, men ikke helt sikker på, om det er det rette for dig, er du meget velkommen til at skrive til mig.
Send en mail til kontakt@psykologfrederiksen.dk senest 10/11, hvis du har lyst til at være med.
Om mig
Gruppen faciliteres af psykolog og parterapeut Cecilie Nymand Frederiksen,
der har erfaring med at støtte mennesker i overgangs- og krisesituationer.